Meditation har en gavnlig virkning på mange forskellige ting. Først og fremmest har det en beroligende effekt på psyken, så man for eksempel imødegår stress og får en dybere søvn.

Herudover styrker meditation koncentrationen, så man bliver bedre til at fokusere i hverdagen. Men først og fremmest er meditation et værktøj, man kan anvende til at studere psyken med: For at se, hvad tanken ”gør”, må man være uden for tanken.

Jeg har personlig erfaring med meditation gennem godt 40 år. Jeg kan hjælpe dig i gang med en meditationspraksis, hvis det er noget, du har lyst til at prøve.

Forstå din psyke

Alle søger lykke, og alle søger vi at undgå lidelsen. Men det lykkes ikke altid lige godt.  Indsigt i psyken er nøglen til forståelsen af virkeligheden. Denne indsigt kan opnås gennem en meditationspraksis.